Vi understøtter SAML (Security Assertion Markup Language) for enkeltlogon (SSO) for dine Evernote Teams-brugere. Vi fungerer som tjenesteudbyder og taler med din identitetsudbyder. Vi anbefaler at du bruger denne funktion for at:
Vi tilbyder to roller for adgang inden for Evernote Teams: Bruger og Admin. Administratorer har adgang til administratorkonsollen for at administrere faktureringsoplysninger, brugere, notesbøger og mærker. Administratorer kan forfremme eller degradere brugere mellem roller. Vi understøtter ikke oprettelse af adgangsprofiler eller privilegie-skabeloner når der gives brugertilladelser til ressourcer.
Som Evernote Teams-administrator giver vi dig en realtidsvisning af aktuelle aktive og inviterede Teams-brugere. Du kan bruge administratorkonsollen til manuelt at invitere eller fjerne brugere til din organisation.
For eksisterende Evernote Teams-kunder, hvor personlige konti er knyttet til Teams-konti, kan du ligeledes konfigurere din konto, således at alle personer fra et specifikt e-maildomæne kan deltage. Dette reducerer administrative omkostninger ved at skulle invitere medarbejdere manuelt. Denne mulighed er ikke tilgængelig for nye Evernote Teams-kunder, hvis konti blev åbnet efter den 31. august 2017.
Når en bruger tilmelder sig din organisation, så sender vi en e-mailmeddelelse til alle aktive administratorer.
Administratorer kan tilbagekalde en brugers adgang til organisationen. Næste gang den pågældende brugers klient synkroniserer med vores tjeneste, så vil vedkommende modtage meddelelsen om tilbagekaldelse ligesom alle noter og notesbøger fjernes fra den lokale klient.
Når en administrator tilbagekalder adgang for en bruger, så sender vi en e-mailmeddelelse til alle aktive administratorer.
Vi har bygget en Apache Thrift API, der giver dig mulighed for at onboarde og offboarde medarbejdere vha. programmering. Vi har ligeledes indgået et samarbejde med Okta for at levere den samme funktionalitet til kunder med deres løsning.
Evernote Teams-administratorer har mulighed for at administrere alle aspekter af en notesbog. Disse omfatter delingspolitik, ejer, medlemskab og tilladelser for hvert enkelt medlem. Administratorer har ligeledes mulighed for at eksportere og slette en hel notesbog.
Evernote Teams-brugere kan slette en note for at flytte den til papirkurven, men kun en administrator kan slette den permanent ved at tømme papirkurven, og dette kun via administratorkonsollen. Dette forhindrer at en medarbejder med fuldt overlæg eller ved en fejl får ødelagt data, og det giver desuden administratoren mulighed for hurtigt at gendanne slettet indhold.